fredag den 5. oktober 2012

MIMERSPARKEN


Endelig er der blevet gjort noget ved området mellem Bispebjerg st. og Nørrebro st.. Det har ellers stået tomt og kedeligt i lang tid. Det er dejligt at se, at der bliver gjort noget ved Mjølnerparkens lidt ghettolignende tilstande. De har nu fået Superkilen til den ene side og Mimersparken til den anden. Man kan ikke lade være med at være lidt misundelig på det udsatte boligkvarter.
Jeg skal nu heller ikke klage - den nye Mimerspark ligger nemlig ikke mere end et par hundrede meter væk fra min lejlighed og derfor glæder jeg mig til at følge med i, om den bliver brugt.
I onsdags var jeg til åbningsfesten for parken, hvor der virkelig var plads til mangfoldighed. Der var parkour, roller derby, lokale dancehall-stjerner, gratis kage og kaffe og plads til, at et par unge mennesker kunne sidde og drikke sig fjollede i stemningen med iskolde øl. Sidstnævnte var blandt andre mig.
Politiken.dk fortæller om, hvad den nye park erstatter her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar