Nu har jeg endevendt Aabenraas genbrugsbutikker og her kommer et kort indblik i, hvad de indeholder og kan. De øverste to billeder repræsenterer en bog jeg købte til min ven, der godt kan lide toge. 2 kr. og en lidt sød ting. Egentlig er det en børnebog, men den fortæller meget illustrerende, hvordan Henriette og Pernilles rejse til København udformer sig. Det kunne jeg ikke stå for.
En ting der altid overrasker mig ved genbrugsbutikker er indehavernes fuldstændige ukendskab til tingenes værdi. Denne kasse var påklistret et "5 kroner"-skilt og indeholdt diverse gamle fine analogkameraer. Specielt canon-kameraet i midten er jeg vild med, men mine hylder bugner desværre allerede af forskellige kameraer i alle udformninger. Kassen er også lidt fin grøn og står imod al den sorte elektronik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar