Hvis I selv skulle have lyst til at prøve kræfter med snyde-kødsovsen, smider jeg lige opskriften op også.
Til en stor portion har jeg brugt:
1 pose Quorn fars (300 gr.)
3 dåser hakkede tomater
2 løg
3 fed hvidløg
4-5 laurbærblade (alt efter hvor vild man er med dem)
5 spsk rødvinseddike
1 chili
1 grøntsagsboullionterning
1-2 spsk honning eller sukker
Grøntsager efter eget valg (jeg brugte lidt gul peber i denne variant)
Olivenolie
Salt og peber
Start med at svitse løgene i olivenolien. Kom Quorn farsen i efter et par minutter og lad svitse med. Kom så hvidløg og rødvinseddike i. Kom derefter de hakkede tomater, laurbærbladene, chilien, grøntsagsboullionen og honningen i og så skal det lige stå og simre. Jeg kommer altid mine grøntsager i et par minutter inden det skal serveres så de stadig beholder lidt af deres sprødhed.
God appetit!
Cecilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar