tirsdag den 4. september 2012

NYE SKO (OG GODE RÅD) BEHØVER IKKE VÆRE DYRE


I dag var jeg på budgetshoppetur med min veninde Annika. Vi startede på loppemarked, hvor vi blev overvældede af den utrolige mængde bøger. Derefter besøgte vi centeret, hvor vi tog i Imerco. Senere i dag får I at se, hvad vi fandt af gode ting der.
Til sidst tog vi i Føtex, hvor jeg fandt disse lækre sko. Det er uden mærke, hvilket også er okay, når de nu er så flotte og billige. Jeg er lidt en sucker for bordeaux og når de nu også har en sølvstribe (det kan være svært at se på billedet), er det bare et hit. De kostede 169,- og gør, at jeg ikke skal savle over sneakers til flere tusinde kroner og derfor kan slappe lidt af med min sneakerlyst. Jeg har også nok!
Jeg glæder mig enormt meget til at flashe skoene og er helt overrasket over, at man kan gøre sådan et kup i en butik som Føtex. Udover skoene fandt vi ultrabillige blondetrusser i massevis af lækre farver.

Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar